Velkommen til den første låge i julekalenderen 🙂
Bag denne låge gemmer der sig en video omkring vokseværk og hvordan du selv kan hjælpe dit barn derhjemme med zoneterapi og akupressur <3
Vokseværk kan gøre virkelig ondt, og være rigtig træls at opleve for vores børn. Jeg ved ikke om du selv kan huske følelsen, da du oplevede det som lille. Jeg tror det er en af de ting man lykkeligt glemmer – heldigvis. Jeg kan ikke huske følelsen, men jeg kan huske det gjorde ondt, og at det især var om natten jeg vågnede. Det er det samme for min søn der lige er fyldt 4 år. Hans vokseværk begyndte at genere ham for omkring 1/2 år siden. Første gang vi oplevede det, vågnede han og skreg og var fuldstændig utrøstelig, og der gik faktisk et pænt stykke tid, før vi fandt ud af hvad det hele gik ud på. Det er ikke sjovt at blive vækket af smerte om natten, når man ligger og sover sødt, og det er heller ikke sjovt at opleve, at ens lille mus har så ondt. Panodil kan selvfølgelig tage noget af det, men det er bare heller ikke så fedt at skulle fylde det i børnene for ofte.
Derfor har du nu et alternativ, som jeg håber du kan få lige så meget glæde af, som jeg har, når min søn vågner og har ondt 🙂
Her har du videoen der viser punkterne jeg bruger: https://www.youtube.com/watch?v=ikKHLF3PkdI
Mange glade julehilsner fra Vicki