9. december – øjnene

SÅ blev det weekend og jeg håber at det bliver en god en af slagsen 🙂 Med masser af hygge, nærvær og tid til hinanden <3

Idag handler det om øjnene og problemer som øjenbetændelse,  tørre øjne, kløende øjne, sviende øjne, røde øjne, dårligt syne, natteblindhed, farveblindhed, nærsynethed, øget tåreflåd, problemer med synsnerven, hornhindebetændelse mm.

Jeg kan huske første gang min ældste søn havde øjenbetændelse inden jeg blev behandler. Vi ringede til lægen, blev bedt om at komme, ventede en evighed, for læger er bare ALTID forsinkede, blev tilset i et nanosekund og fik udskrevet noget salve vi skulle komme i hans øjne. Jeg må indrømme at jeg sgu ikke havde det super fedt med den salve og fik flash back til min egen barndom, hvor jeg synes at erindre set sveg ad H til! Men jeg kendte ikke rigtig nogle alternativer og det skulle jo væk det betændelse, så jeg forsøgte at snige det ind i hans lille øje uden han opdagede det…. uden held og han endte med halvdelen af tubens indhold ned af kinden. Jeg har ALTID været imod at fastholde børn for at skulle tvinge dem til noget – det går bare imod min natur og jeg tror jeg i min pædagogtid har oplevet for mange fastholdelser af børn, med raserianfald, angst og voldsomme reaktioner til følge. Det er IKKE fedt at blive holdt fast, mens en tube langsomt føres hen mod ens øje, og hvad er den naturlige reaktion? At lukke det g børn kan VIRKELIG lukke øjnene fuldstændig hermetisk i, så ikke engang den tyndeste væske ville kunne trænge igennem. Så ud over at skulle fastholde dem, skal man også lige forsøge at åbne øjet bare en millimeter, så salven kan komme derind – og det er jo et tomandsjob, for ellers mangler man sgu en hånd! Derfor nåede vi aldrig at bruge den tube…. jeg søgte vidt og bredt og fandt nogle forskellige råd og jo, det tog måske en dag eller to længere, men det var det værd.

Dengang kendte jeg som sagt ikke til akupressur og zoneterapi endnu, så det eneste jeg kunne finde, var et råd om at skylle med saltvandsdråber eller kamille the – det gjorde vi så, flere gange om dagen og det gik væk. MEN heldigvis er jeg blevet klogere siden og jeg vil gerne dele med dig, hvad det bedste er, som du kan gøre, hvis du selv eller dine børn har fået øjenbetændelse 🙂

Disse punkter er SUPER effektive til alle former for øjenproblemer. Du kan holde på dem, massere blidt, trykke let eller tappe med fingrene. Hvert punkt bør stimuleres i minimum 15-20 sekunder.

oejenpunkter

 

Nede på fødderne sidder øjenzonen her, og den sidder på begge fødder:

zone-oejne

 

Jeg håber du får rigtig meget glæde af det 🙂

Mange hilsner fra Vicki