Min historie med fertilitetsbehandling

Flere og flere par har svært ved at få børn og mange må søge hjælpe på fertilitetsklinikker og andre steder. Når man først har belsuttet sig for, at man gerne vil have børn og har fundet den rigtige partner, så er det virkelig deprimerende, når der bare ikke sker noget – tro mig, jeg ved det! Min kæreste og jeg forsøgte i over et år, før vi måtte konsultere en læge og der viste sig at være en ret god grund til, at det ikke lykkedes os at blive gravide. Jeg havde PCOS (polisystisk ovarie syndrom) og hypothalamisk amenoré, hvilket bare er et meget fancy udtryk for, at min menstruation stort set udeblev pga et center i hypofysen, der ikke fungerede optimalt og ikke dannede østrogen. Faktisk havde jeg et lavere østrogenniveau end kvinder i overgangsalderen og jeg var kun 26! Min cyklus var ualmindeligt uregelmæssig og der kunne sagtens gå 3 måneder uden menstruation. Jeg havde ingen ægløsning og derved ingen chance for at blive gravid. Temmelig nedslående nyheder for én, der havde drømt om at få børn siden jeg var barn.

mor-og-barn-droen

Den første gynækolog jeg så, var MEGET hurtig til at foreslå fertilitetsbehandling (og han havde ikke engang konstateret andet end at jeg ikke havde ægløsning!), men jeg var mere nysgerrig på, hvorfor min krop ikke fungerede som den skulle, og hvad jeg kunne gøre for at ændre det. Derfor undersøgte jeg lidt omkring de forskellige gynækologer og fandt frem til en, der havde fokus på kosten og faktisk havde skrevet en bog om det. Her fik jeg så konstateret ovenstående og jeg begyndte på hans kostråd. Jeg havde i forvejen i flere år undersøgt hvordan forskellige fødevarer påvirker vores kroppe og fundet ud af, at bla mælkeprodukter og gluten virkelig ikke fungerede for mig (og det gør det faktisk ikke for de fleste, vi kobler bare ikke ret mange skavanker og gener med indtag af disse, men hold nu op, hvor er der sammenhæng mellem mælk og gluten og RIGTIG mange gener/sygdomme!). Jeg fik også en høj dosis østrogen for at min cyklus forhåbentlig kunne stabilisere sig lidt, og de øvrige hormoner ville begynde at opføre sig som de skulle.

Desværre skete der ikke så meget og der måtte hormoner til. Der var efterhånden gået knap 2 år siden vi besluttede os for, vi ville have børn, og når de “professionelle” ikke havde andet råd, så måtte vi jo gøre det. Så jeg fik hormoner….. RIGTIG mange hormoner, i RIGTIG lang tid, og hver gang jeg troede jeg ikke kunne få en højere dosis, tog jeg fejl. Jeg havde det virkelig ikke godt med det, og en lille stemme inden i sagde, at det var helt forkert, men jeg VILLE være gravid og jeg kunne ikke se noget alternativ. Vi gik fra det ene forsøg til det næste og det næste, hver gang med samme resultat – ingen graviditet og en masse tider på klinikken til skanninger og insemination. Hvis man ikke har prøvet det, kan man ikke forestille sig, hvor indgribende det er i ens liv, og hvor meget det fylder. Jeg skulle have fri fra arbejde i tide og utide, og måtte til sidst krybe til korset, og fortælle min chef hvad det drejede sig om, så han ikke blev bange for jeg var alvorligt syg, med alle de lægebesøg jeg hele tiden skulle til. 4. og 5. forsøg og stadig ingen held…. 6. gang var det sidste de ville forsøge med og så begyndte de at snakke IVF (hvor man høster æg og befrugter udenfor kroppen og så sætter op). ALT i mig strittede imod dette – ikke at der er noget galt med det som sådan, men noget meget naturligt og en helt essentiel del af vores biologi, blev pludselig gjort meget kunstig, og jeg kunne slet ikke klare tanken om endnu flere hormoner! Hvis det ikke lykkedes denne gang, blev vi enige om at tage en pause og komme lidt væk fra det hele. HELDIGVIS lykkedes det og jeg blev gravid og fødte knap 9 måneder efter en sund lille dreng <3

 

Et halvt års tid efter fødslen blev jeg nysgerrig på, hvordan det stod til med min krop og min cyklus. Vi vidste, at vi gerne ville have flere børn, og hvis jeg stadig ikke var i stand til at få ægløsning, var der jo ikke nogen grund til, at rende og vente på den. I mellemtiden havde jeg ændret livsstil, fuldstændig, og var kort efter fødslen blevet veganer, hvilket var direkte i modstrid med de kostråd, som jeg var levet anbefalet på klinikken. Men det føltes rigtigt. Ikke alene havde jeg mere energi (til trods for et massivt søvnunderskud pga min søn), jeg havde heller ingen problemer med min mave mere, som jeg ellers havde haft siden jeg var 17 (har taget mavesårsmedicin i mange år), og de 5 ekstra genstridige kilo jeg havde kæmpet med hele livet var pludselig bare forsvundet, uden jeg havde måtte gøre noget for det. Det viste sig faktisk at jeg havde haft ægløsning og fik da også min første menstruation inden ugen var omme. Men den kære gynækolog, var godt nok ved at falde bagover, da jeg fortalte ham hvad min kost bestod af! Han bestilte straks en masse blodprøver, for han var overbevist om, at resultaterne ville være yderst alarmerende, og at min krop ville være i endnu mere ubalance, end da jeg kom ind af døren første gang ca 2 år tidligere…. Han tog fejl… grueligt fejl, men det kunne jeg godt have fortalt ham 😉 Han ville dog på ingen måde give min ændrede kost æren, selvom han ikke havde nogen forklaring, men det var nu også ligemeget. JEG vidste hvad det skyldtes og jeg var glad for, at jeg endelig lyttede til min krop og gjorde hvad den bad mig om.<3

Min krop havde dog ikke haft lang nok tid, til at komme fuldstændig i balance, så selvom jeg havde ægløsning og en regelmæssig cyklus, var æggene få millimeter for små til, at de kunne befrugtes. Derfor fik vi igen hjælp. Når jeg sidder og kigger tilbage nu, burde jeg bare have ladet min krop få den tid, den havde brug for. Det er selvfølgelig svær at sige, når jeg sidder og ser på min mindste søn, og ved at han så ikke ville have været her, og det var nok også grunden til, jeg sagde ja til endnu en  omgang. For han skulle komme til verden. Hvis det ikke havde været for ham, og alt hvad han bragte med sig, så var jeg ikke blevet alternativ behandler, og ikke haft mulighed for at have hjulpet en masse mennesker og jeg ville heller ikke have kunne hjælpe dig 🙂 Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke fortryder det, og at anden omgang var LANGT letter end første. Jeg havde næsten ikke brug for hormoner. For at sætte det lidt i perspektiv, brugte jeg minimum 3 sprøjter pr cyklus første gang og denne gang brugte jeg ikke engang 1/2. Det vidner om, at min krop fungerede på en helt anden måde nu end før. Jeg blev også ret hurtigt gravid, så vi var ikke ude i samme langtrukne forløb som første gang.

Hvorfor er det så, jeg ikke anbefaler almindelig fertilitetsbehandling med hormoner, når det åbenbart virker? Af den simple årsag, at det på ingen måde går ind og gør noget ved årsagen til den lave eller manglende fertilitet, og fordi der ikke er nogen der ved, hvad alle de hormoner i moderens krop gør ved hende, eller ved fosteret. Og fordi der findes andre mere nænsomme metoder, som jeg synes er værd at afprøve, før man leger nålepude og udstiller sit underliv til “offentlig skue” mange gange om måneden.

Jeg kan huske hvor lille jeg følte mig, da jeg for 4. eller 5. gang lå der med benene i vejret og fik stukket et metalmonstrum op i underlivet og jeg kunne ikke ryste følelsen af, at dette var en helt forkert måde, at skabe et lille liv på. Jeg ville ønske, at jeg havde kendt til kostens indvirkning på kroppen og ikke bare “købt” en læges ord for, at den diæt han havde opfundet var rigtig, især ikke når der var flere ting ved det, der i mine øjne synedes underlige.

Men det er ikke for sent 😉 og ved du hvad? Min krop er nu i stand til at blive gravid HELT UDEN HJÆLP 😀 Og det er det, jeg gerne vil have muligheden for, at hjælpe dig med. hjerte