Inden du blev forælder, kan du så huske hvordan du forestillede dig det ville være? Hvordan det ville være at møde din lille baby, holde den i dine arme, hvordan du ville elske den af hele dit hjerte? Hvordan du ville føle, tænke, handle, agere? Hvordan du ville være kærlig, rolig, omsorgsfuld, rummelig, anerkendende, at du slet ikke kunne forestille dig nogensinde at blive sur på dette lille væsen? Kan du huske de løfter du gav dig selv og dit kommende barn?
Fast forward til idag…. hvor meget af et er blevet som du forestillede dig? Har du skældt ud, blevet vred, frustreret, syntes det hele er pisse hårdt og tvivlet på om det overhovedet var det rigtige valg at få børn? Om du kan magte opgaven som forælder? Vær ærlig overfor dig selv, det andet tjener intet formål. Jeg er træt af det glansbillede folk prøver at vise verden mens de langsom krakelerer i kulissen.
DU har muligheden for at ændre de ting i dit liv, du ikke er tilfreds med, men ikke hvis du lyver over for dig selv.
Og du er ikke alene. Langt de fleste jeg kender med børn, synes til tider det er pisse hårdt, at deres børn er røv irriterende, krævende, ikke hører efter og KUN er ude på at gøre livet surt for dem. De fleste ved dog også godt efterfølgende, når der er lidt mere ro på følelserne, at det jo selvfølgelig ikke er tilfældet. At børn er pisse dejlige, sjove og en kilde til en masse kærlighed. Men hvorfor er det så vi ikke kan være i den følelse hele tiden? Hvorfor er det så svært at kigge på vores børn som de fantastiske væsner de er, OGSÅ selvom de ikke lige hører efter, gør som vi beder om eller kræver noget af os? Det skal jeg fortælle dig.
Det er fordi vi gør tingene ALT for svære for os selv. Vi er verdensmestre i at komplicere tingene! Vi gaber over ALT for meget, forventer ALT for meget og vil nå ALT for meget. Vi skal både have et fuldtidsjob, nogle gange er det lige nødvendigt at blive lidt længere, ofte er der lige en halv times transport eller mere i hver ende, aflevere og hente unger og de skal helst ikke være i institution for længe, og være de sidste der bliver hentet hver dag. Vi skal også lige handle, lave mad, gøre rent, vaske tøj, pleje venskaber, underholde familie, lege med ungerne, hjælpe med lektier, lige forberede det til mødet i morgen osv osv osv. Vi vil være verdens bedste forældre, verdens bedste medarbejdere, verdens bedste venner, verdens bedste kollegaer, verdens bedste sønner, døtre, søstre og brødre. Der er altså KUN 24 timer i døgnet og vi skulle helst gerne bruge minimum 7 af dem på at sove (i hvert fald hvis vi værdsætter vores helbred!), men de fleste af os lever som om vi har 40 timer til rådighed hver dag. Det går altså ikke.
Der er ikke noget at sige til vi konstant føler vi er bagud, ikke kan nå det vi skal, ikke kan være de steder vi gerne ville eller burde, ikke har overskud og energi. Når vi så lige smider nogle børn ind i ligningen, der er impulsstyrede, lyststyrede, lever i nuet, er nysgerrige, gerne vil lege, udforske OG SOM KRÆVER VORES TID, så går det altså galt. Og det går galt for rigtig mange. Bare se på skilsmisseraten og statistikken om, hvor mange par der går fra hinanden, efter de har fået børn.
Jeg har arbejdet med børn i nok år, til at have set bagsiden af medaljen, af det hektiske liv vi lever. Jeg har arbejdet med nok børn, der hver dag har ondt i maven, tvivler på dem selv, ikke føler de er noget værd, der render og finder fejl ved dem selv, som de ville ønske de kunne ændre, og de er ikke engang 7 år gamle når de begynder på det!!! Det er fandeme uhyggeligt og så er det altså bare en alt for kort barndom, hvis man allerede som 7 årig begynder at tumle med voksen problemer. Det er ikke deres ansvar!
Ventelisterne indenfor Børnepsykiatrien har aldrig været længere, flere og flere skifter skole og ikke pga flytning, alt for mange børn venter på udredninger, fordi de ikke lige “passer ind” og agerer som forventet. Det er sgu ikke okay. Det gør ondt helt ind i mit hjerte, for de har ikke bedt om det. INTET barn har bedt om at blive født ind i det her hektiske samfund, hvor tid ALTID er en manglevare. Intet barn har bedt om at blive født ind i en familie, der har for travlt til at tage sig af det. Intet barn har bedt om at føle sig som ingenting, fordi der aldrig er tid til at lytte til det og jeg klandrer dig ikke, på ingen måde. Jeg sidder ikke og siger det her for at sige at du er en dårlig forælder, det kunne jeg aldrig finde på. Vi gør alle hver især det vi kan – vi gør vores bedste. Men vi har et ansvar, og vi bliver nødt til at spørge, om de rammer vi har skabt for barndommen er særlig hensigtsmæssige. Om de er gode for vores børn. Og jeg kan lige så godt være ærlig at sige: Jeg er her 100% for børnene. Mit mål er, at alle børn får lov til at vokse op og opleve deres forældres nærvær, at føle de er en prioritet, at de kan få lov til at udvikle sig som de unikke individer de er, og ikke skal proppes ned i kasser og passe ind i rammer, det på alle måder er tid til at ændre. At de kan få lov til at være nysgerrige, gå på opdagelse, fejle og lære af det, fuldt støttet af deres kærlige forældre. Dig og mig. Det kan vi give dem. Men ikke hvis vi fortsætter som nu. Ikke hvis vi bliver ved med at lade som om alt er okay, når det i virkeligheden ikke er det. Og det nytter ikke at vi gentager de åndsvage mønstre gang på gang, som vi har båret med os hele livet, og som ikke gavner noget. Vi bliver sgu nødt til at rydde op indeni os selv, så vi ikke overfører vores lort til vores børn. Lad os da finde ud af hvor hunden er begravet, grave den op, kigge på den og sige “farvel med dig”. Sværere behøver det heller ikke at være. Du behøver ikke gå igennem 10 års terapi for at få ryddet ud i de ting, der bliver ved med at skabe ravage i dit liv. Du behøver ikke 10 års terapi for at finde ud af, at der er oplevelser i dit liv, der har sat spor i dig, og lige nu forhindrer dig i at være den du gerne vil. Det behøver ikke være så svært. Det handler blot om, at DU er villig til at tage ansvar og kigge ind af. I stedet for at spørge dine børn hvorfor de ikke bare kan opføre sig ordentlig og høre efter, så spørg i stedet dig selv, hvorfor påvirker det mig sådan at de ikke hører efter – hvad gør det ved mig? Tag ansvar for dine følelser. Så kan du også meget bedre lære dem at tage ansvar for deres.
Vi kan ikke ændre på samfundets rammer, ikke lige nu og her, og guderne skal vide, at dem der sidder og laver reglerne ikke har tænkt sig at prioritere vores børn – så bliver vi sgu nødt til det! Det er det mindste vi kan gøre for dem. Hvis vi bliver ved med at rende og fortælle os selv, at vi jo ikke kan det hele og kun ser begrænsningerne, så kommer vi ingen steder. Stop med at gøre det der ikke virker. Stop med at stå og banke hovedet ind i væggen i håb om at den nok flytter sig på et tidspunkt, for det gør den ikke. Bare stop. Stop og SE op, og se at jeg lige nu viser dig en anden vej. Jeg kunne sagtens sige følgende til dig:
- Opnå et fuldstændig konfliktfrit forhold til dine børn
- Få rolige, harmoniske unger der altid gør hvad du siger
- Sig farvel til frustrationen for altid
- Lær hvordan du får dine unger til at opføre sig eksemplarisk osv osv
Bla bla bla bla…. jeg kunne sagtens sige det, men det ville være den største gang Bull Shit! Jeg gider ikke lyve for dig. Jeg gider ikke sidde at sælge dig en “3 lette trin” guide der alligevel ikke virker, for ved du hvad? Der findes ikke nogen quick fix løsning! Det gør der bare ikke. Prøv at tænke på hvor mange år du har være om at nå hertil, hvor du er lige nu. Om at opbygge et lager af knap så gavnlige oplevelser, følelser, tanker og forventninger. Skulle jeg så sidde og sige, “her tag denne magiske tryllestav, sving den et par gange over hovedet og vupti så er du et nyt menneske”. Hell no, det får du mig ikke til. Jeg hader at spilde min tid på pis og papir og jeg gider på ingen måde spilde din.
Det jeg til gengæld gerne vil love dig, det er at jeg har værktøjerne, der kan hjælpe dig med at låse op for de følelser indeni dig, der lige nu kommer i vejen i dit forhold til dine børn. Jeg har værktøjerne der kan hjælpe dig med at blive, ikke alene den forælder, men det menneske DU ønsker at være. Jeg definerer det ikke for dig. Jeg fortæller dig ikke hvordan du skal være eller hvad du skal stræbe efter. Det er udelukkende DIG der opstiller rammerne, jeg leverer blot indholdet der kan får dig derhen hvor du gerne vil være. Det er jeg til gengæld også pisse god til, ellers ville jeg ikke sige at jeg kunne hjælpe dig. Som jeg sagde før, så gør jeg det for dine børns skyld. At du så samtidig får røv meget ud af det, det er jo blot en bonus ?
Se her hvad der tidligere er sagt om kurset
Så hvis du er nysgerrig…. hvis du har kunne nikke genkendende til nogle ting undevejs… hvis du har mærket et stik af dårlig samvittighed og mærket en længsel efter noget andet…. så se her.