Nyder du når du har ferie med dine børn?
Kender du det …
Endelig er det ferietid, hårdt tiltrængt og du glæder dig.
Tid til ro og afslapning, og masser af tid sammen med ungerne.
Du har en forestilling om hvordan det kommer til at være … du smiler ved tanken.
Virkeligheden slår hårdt
Første dag starter ikke helt som planlagt. De første konflikter melder sig hurtigt og humøret tager et nyk nedad.
Nåh pyt, der er stadig flere dage, i morgen skal I rigtig hygge jer.
Dagen starter faktisk helt ok, men det er lidt som om at dine børn ikke helt kan finde ro i det der med blot at være hjemme.
De pirrer hinanden. De gider ikke rigtig noget af det du foreslår, og igen går dagen ikke helt som planlagt.
Dit humør bliver påvirket.
Du syntes faktisk det er møg hamrende irriterende, at du lige havde glædet dig, og så er der bare intet der går som den forestilling du havde. De er tarvelige de unger!
Åbner institutionerne ikke snart?
Du er ikke skide stolt af det, men en tanke slår ned i dig: “Skal de ikke snart afsted igen de unger?” Med det samme får du en knude i maven og et stik af skyldfølelse, for du elsker dem jo! Hvorfor fanden er det så svært at være sammen med dem? Hvorfor kan det ikke bare være som glansbillede forstilingen du havde inden ferien gik igang? Hvad gør du galt?
Du er ikke alene om den tanke – denne update sprang mig i øjnene få dage efter jul, og jeg blev sgu ked af det.
For en uge sammen med sine børn burde ikke føles som en pine, men det gør det sgu nogle gange, og jeg kan huske det selv! Men hvorfor er det sådan?
Mismatch i forventninger
Det handler om de forventninger vi har til os selv og hinanden. De harmonerer ikke altid.
Når du har ferie, kan du meget vel have brug for at lade op, smække benene op, trække i det afslappede behagelige tøj og bare lave ingenting. Ungerne har jo tonsvis af legetøj, så de kan da sagtens passe sig selv lidt.
Dine børn på den anden side, har måske en helt klar forestilling om, at der nu er tid til at lege sammen med jer, eller at I da nu har tid til at tage i legeland, svømmehallen eller alle mulig andre spændende ting, som der ikke er tid til i hverdagen. Kan du se problemet?
De to ønsker eller forventninger harmonerer på ingen måde, og det giver konflikter.
Det kan også være du har det så dårligt over I ikke rigtig har tid til at lave ting sammen i hverdagene, så nu når der er mulighed for det, skal den da have én på opleveren. Dine børn på den anden side har en forestilling om, at de skal rende rundt i nattøj, stene en masse tegnefilm og egentlig ikke så meget mere … så når du totalt energisk annoncerer dagens store planer, bliver du mødt af energiforladte blikke og et “det gider jeg ikke”.
Øv. Her har du lige planlagt og gjort klar osv osv. Det er jo for deres skyld, så hvorfor fanden letter de ikke bagdelen og jubler? Du bliver irriteret og en smule frustreret. Enten holder du på den oprindelige plan og pakker sure unger ned og giver jer selv nogle hårde odds for en vellykket hyggelig dag, eller …
Du sadler om, glemmer dig selv et øjeblik og tager udgangspunkt i dine børn, lige der hvor de er lige nu.
Vær nysgerrig på hvad der rør sig i dem og hvorfor de siger nej.
Kan de ikke overskue at skulle afsted lige nu?
Havde de lige forestillet sig en rolig stund over en hyggelig morgenmad efterfulgt af en hyggelig aktivitet med mor og far?
Eller er de bare trætte og kan ikke rigtig overskue andet end en slapper dag ( i hvert fald som udgangspunkt, børn skifter jo humør og mening hurtigere end vi kan blinke med øjnene nogle gange).
Nøglen er kommunikation
Som med stort set alt andet her i livet er nøglen kommunikation.
Du er nødt til at fortælle dine forventninger og ønsker til dine børn – de er ikke tankelæsere og du kan ikke gå ud fra at de har det på samme måde som dig.
Vær nysgerrig, spørg dem, bed om deres mening omkring tingene.
Vær medspillere i stedet for modspillere – forsøg at finde ud af hvordan alle kan få deres behov opfyldt. Har du brug for ro og afslapning, men er ungerne totalt overgearrede, så må I lave en aftale om, at der lige nu brændes krudt af, og bagefter leger de selv, eller ser en lille tegnefilm mens du får lov til at koble lidt af i hovedet.
De fleste børn kan godt finde ud af at acceptere andres behov, hvis de også føler deres behov bliver anerkendt. Men det kræver at man snakker sammen.
Så lover jeg dig at ferien bliver meget hyggeligere, og du ikke ender med at føle at du har brug for en ferie for at komme ovenpå ferien 😉