Godnat og sov godt – når din baby skal sove

søvn baby

Kære mor

Der vil aldrig være et tidspunkt i dit liv, hvor du vil møde SÅ mange meninger og holdninger om, hvordan du bør agerer.

Der vil aldrig være et tidspunkt i dit liv, hvor du vil få SÅ mange modsatrettede råd og være SÅ forvirret.

Der vil aldrig være et tidspunkt i dit liv, hvor det er vigtigere, at du lukker al støjen ude, kigger på DIT barn, og mærker hvad DIN sandhed er <3

Bogen Godnat og sov godt

I øjeblikket er der stor polemik omkring bogen “Godnat og sov godt”. Mødre raser over de metoder som bogen promoverer som værende nødvendige for, at få din lille baby til at sove godt. De siger de er ufarlige og ikke skader det lille barn.

Hvis du kender mig blot en smule, så ved du allerede at jeg er DYBT uenig. Det er jeg heldigvis ikke den eneste der er, og langt de fleste udviklings psykologer herhjemme fraråder den, og fortæller, at metoden kan være skadelig for dit barn.

Før jeg var klar over HVOR meget fokus der var på denne bog, delte jeg dette opslag på min Facebookside og som man måske kan fornemme, er jeg godt vred da jeg skrev det.

Det er jeg fordi, denne metode bliver praktiseret i rigtig mange hjem, fordi forældrene føler de har prøvet ALT uden held.  Når man så får af vide af bogens forfattere, at metoden ikke skader ens barn, så overhøer man den lille stemme indeni der råber og skriger og siger det er forkert det man har gang i. For den stemme er der, det VED jeg. For INGEN forældre kan stå på den anden side af døren og lytte til deres lille barn skrige hjerteskærende og kaste op af gråd, uden at blive påvirket af det 💔 Men når mennesker der burde have mere forstand på ting end vi nogle gange slev har udtaler sig så sikkert om, at det er helt normalt og okay, så lytter vi til dem…. for så autoritetstro er vi blevet…. vi stoler mere på andre end os selv 🙁

 

Metoden er forældet

 

Problemet er blot, at det børnesyn de har i bogen er helt hen i vejret og metoden stammer fra en tid, hvor man reelt ikke vidste ret meget om, hvad der foregik indeni det lille barn. Selvom udviklingspsykologien virkelig tog et kvantespring i midten af 80’erne med bland andet Daniel Stern, så er der åbenbart stadig steder i verden ( i det her tilfælde Spanien, hvor forfatterne er fra) hvor det ikke helt er gået op for alle, at babyer ikke blot er anderangsmennesker, man kan behandle som man har lyst til, uden det har konsekvenser. Her blev det nemmelig tydeligt, hvor vigtig tilknytningen til en primær omsorgsgiver er, og hvor galt det kan gå, hvis barnet ikke mødes i dets behov.

Men mit største problem med det hele er, at forældrenes søgen efter hjælp på deres babys eller barns søvnproblemer, ofte udspringer af en fejopfattelse af, hvordan babyer i det hele taget bør sove. Igen har samfundet fået puffet os i en helt skør retning, hvor babyer der har brug for at være tæt på deres mor, bliver gjort forkerte 💔 Det knuser mit hjerte at tænke på, hvor mange mødre der render og tror der er noget galt med deres baby, fordi de vågner hyppigt og har brug for hjælp til at falde i søvn, for det er helt almindelig babyadfærd. Men i dagens Danmark (ikke kun her) har vi så travlt med at få babyer og børn til at passe ind i forældrenes liv, og gøre dem så hurtigt selvstændige og uafhængige at det er helt vanvittigt. Og børnene betaler prisen, og den er høj.

Når børn ikke bliver hørt

For det der sker, når vi ikke responderer på vores babys behov, er at de får den opfattelse, at der ikke kommer nogen når de beder om hjælp, og at de ikke er vigtige. I grælle tilfælde (som ved mødre der ikke kan magte deres børn, eller på fx Rumænske børnehjem) resulterer det i babyer der slet ikke græder – de har givet op. De har lært at der alligevel ikke kommer nogen. De lukker ned og begynder langsomt at lukke sig inde i sig selv.  Hvis du ikke kender historien om lille Jørn, kan du læse om den her.

Babyer har ikke noget sprog, og deres eneste måde, at give udtryk for, at noget ikke er som det bør være, er gennem gråd. Så grunden til sovemetoden virker er, at du ved at ignorere dit barns kalden på dig, lærer det at det ikke nytter noget, for mor kommer ikke. Det er en rigtig kedelig erfaring at gøre sig så tidligt i livet.

Jeg ved ikke hvilken forælder, der ønsker for sit barn, at det skal tro at det er alene i verden, at der ikke er hjælp at hente, og at det ikke nytter at give udtryk for sine følelser. Forestil dig når det barn bliver større, hvilke konsekvenser det har. Ikke at kunne mærke sig selv, ikke at kunne sige fra når ens grænser overskrides og ikke turde bede om hjælp, for opfattelsen at ingen kommer er indgroet allerede.

Børn har brug for deres forældre

Kære mor. Din baby har brug for dig…. dit barn har brug for dig længe endnu. Det betyder ikke at du skal gøre alt for det 24/7 og hoppe og springe på tungen ved det mindste kvæk. Men dit lille barn har en hjerne der ikke er udviklet endnu. Når de fødes er det kun krybdyrhjernen der er vækket. Den der handler om overlevelse og basale behov: Mad og tryghed. Dit lille barn er 100% afhængig af dig og uden dig ville det dø. Det ved det rent instinktivt, og det er derfor det gerne vil være tæt på dig

 

Så LYT til din baby… lyt til dig selv og det DU mene er rigtigt <3

Hvis du vil have din  baby tæt på dig hele tiden, så gør det. Hvis din baby ikke kan sove alene eller falde i søvn selv, så vær der og hjælp det lille mennesker, jeg lover dig det er godt givet ud.

Når vi voksne vurderer hvad en baby burde kunne og skulle, så gør vi det ud fra et helt andet perspektiv end barnet. Ofte er de vurderinger foretaget af hensyn til moderen, der gerne skulle kunne vende tilbage “til livet” (og arbejdsmarkedet senere) inden der er gået alt for længe – men hvis du spørger din baby og kunne han/hun svare så du forstod det, er jeg sikker på, de ikke er enige i ret mange af de meninger vi har omkring nyfødte og små børn idag.

Kære mor. DIT barn, dit valg <3

Hvis du vil sove sammen med det, så gør det.

Hvis du vil lade det sove i dine arme eller en vikle, så gør det.

Hvis din baby kan sove når det ligger i sin egen seng og det virker for jer alle, så gør det.

Hvis du vil amme det i søvn, så gør det. det er IKKE en dårlig søvnassociation. Det er tryghed.

baby søvn

Det er et bånd mellem mor og barn der opbygges.

Det er nærhed og det er HELT naturligt at din baby vil det.

At det vil DIG <3

Så kære mor, lyt til dig selv og luk alt andet ude, ellers ender du med at blive hamrende forvirret, usikker på dig selv og gøre ting, du egentlig ikke har lyst til.

Dit barn, dit valg <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *