HJÆLP! Er mit barn forkert?!

Mon mit barn er forkert??

Hvorfor er de andre ikke sådan?

Hvorfor er det som om han ikke helt rigtig passer ind?

Hvorfor får han altid gjort et eller andet underligt, jeg slet ikke forstår?….

 

Har du stillet dig selv nogle af de spørgsmål? Set på dit barn og tænkt om det mon var havnet på den rigtige planet?

Haft det som om, at alle de ting andre børn normalt gør, kan lide, går op i osv, det bare ikke galt dit barn?

Tænkt tanken, om du mon havde gjort noget galt?

Den anden dag var der julefest i min søns børnehave. Jeg havde bagt boller, taget alle de ting med, som de andre børn skulle have eller lave derovre (vi er jo veganere) og pakket lillebror ned, sat barnevognen bagi bilen, husket babyalarmer (just in case) og viklen og så afsted for at hente storebror i skolen og over til julefest. Farmand skulle komme når han havde fri, for så ville det passe med, at jeg kunne tage hjem og putte den lille fis, der ville være ved at være grydeklar på det tidspunkt. Så kunne de to store blive i børnehaven med farmand og feste færdig. Peace of cake, det hele skulle nok gå.

Når tingene ikke går som forventet

Sådan gik det ikke. Jeg har en dreng på 3 1/2 år, der har den vildeste mor binding i øjeblikket. Han vil ikke afleveres i børnehave om morgene… en børnehave han ellers er rigtig glad for. Denne morgen havde været rigtig øv og jeg endte med at gå fra et dybt ulykkelig barn. Jeg har sgu ærlig talt mest lyst til bare at give op… at holde ham hjemme, så jeg ikke hver dag skal stå i udfordringen med at aflevere et barn der bare hellere vil være sammen med mig. For sådan et barn er han…. han foretrækker voksne frem for børn, vil hellere arbejde end at lege (fx være med til at slå græs, ordne have osv).

Han synes det er svært det med andre børn – han er ikke stor nok endnu til at forstå konsekvensen af sine egne handlinger og når han bliver ivrig, bliver han voldsom.

Han kan blive vred det lille menneske – åh så vred. Når han bliver misforstået eller når han synes noget er uretfærdigt, og de situationer havner man jo altså tit i som barn, når man er sammen med andre børn. Så han beskytter sig selv … eller prøver på det. Ved hellere at ville være sammen med voksne, for de er lettere at afkode og kan også lettere rumme ham.

Han VIL gerne andre børn, og jeg finder ham tit igang med at lege når jeg kommer, men han stopper med det samme, eller vil i hver fald have mig med.

Så da jeg kunne mærke på den mindste at det var ved at være tid til at vende snuden hjemad, ville han med. Ikke tale om at han skulle være der. Alverdens pebernødder, varm kakao og den forestående dans om juletræet kunne ikke ændre på det, han ville med mig.

Alle de andre børn drønede rundt og hyggede sig, de fleste af dem slet ikke opmærksomme på, hvor deres forældre var. Men ikke min søn.

Børn er forskellige

Der er intet galt med ham. Han er perfekt som han er, og det er min opgave som hans mor, at hjælpe med at opstille rammer hvor han kan trives. For han skal ikke laves om <3

Men det er en udfordring, og der er ikke noget med at tage ting for givet eller tænke man lige napper den simple løsning. Men der er okay. For hvis jeg droppe forestillingen om at jeg skal sætte dagsordenen og at jeg ved bedst, så går det hele. Og jeg kan lære sindsygt meget af det lille menneske.

Jeg vil for alt i verden ikke gøre ham forkert, aller få ham til at føle sig som andet end fuldstændig fantastisk, for det er han – med alt hvad han rummer og alt hans særegenhed <3

For børn er forskellige, der er ikke noget rigtig eller forkert og en norm er kun et udtryk for en given tids præference. Alle børn skal have lov til at være lige den de er, ingen andre, og det er der ikke noget forkert i.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *