Mig og mit viljestærke barn

Mor til et viljestærk barn

 

Jeg ser dig min skat…..

 

Jeg ser din frustration, din vrede….. de store følelser der gemmer sig bag den ydre adfærd…..

 

Den du bliver dømt på…. bliver stemplet som “forkert”, for meget, uopdragen, larmende, fræk, stædig, næsvis og meget mere….

 

For det er ikke sådan du er… Du føler bare alting lidt mere intens og viser det meget tydeigere. Når du føler ingen lytter, ingen ser. Når du bliver begrænset og forsøgt holdt nede…. Når du skal passe ind.

 

For du passer ikke ind… er ikke som alle andre; ikke som de fleste i hvert fald. Men jeg ser dig min skat. ENDELIG ser jeg dig for hvad du er. Et viljestærke barn… en ren sjæl med så mange ideer, tanker og ting du bare MÅ afprøve…. Et barn der rummer SÅ mange ting og som ingen kan stoppe…. en kærlig og dejlig dreng der TYDELIGT viser når noget er galt…. Når noget går dig imod og når noget ikke føles rigtigt. Jeg ser dig endelig for alt for længe tvivlede jeg…. alt for længe faldt jeg ind imellem i den anden grøft og tænkte de samme ting om dig, som andre der ikke kender dig og ikke ved hvad du virkelig er….

 

Undskyld skat…

Jeg skammer mig over jeg ikke kunne rumme dig fra starten…. ikke kunne møde dig som du burde blive mødt…. ikke vidste bedre.

Jeg så frustrationen i dine øjne… sorgen over at jeg ikke forstod. Vreden over at blive anklaget- og jeg forstår dig skat.  Havde jeg bare vidst…. men nu ved jeg og jeg ser dig min skat. HELE dig og ved du hvad? Du er perfekt lige som du er. Med alt hvad du rummer. Du er helt perfekt og jeg elsker dig for DIG.

 

Men jeg øver mig stadig skat og du nå bære over med mig. Jeg har ikke haft et viljestærk barn før og er stadig ved at lære. Jeg gør mit bedste men nogle gange vil jeg træde ved siden af. Nogle gange vil jeg fejle. Nogle gange vil jeg ikke have overskuddet til at møde dig som jeg burde. Så jeg har brug for du bærer over med mig. Når jeg kommer til at begrænse dig, råbe ad dig eller få dig til at føle at du ikke er god nok. For det er du min skat, men det er jeg ikke…. ikke endnu. Men jeg øver mig og jeg lover at jeg bliver bedre dag for dag.

 

For ENDELIG ser jeg dig, endelig hører jeg dig, endelig ved jeg at du blot er et viljestærk barn og hvilken fantastisk gave det er. For INTET kan stoppe dig min skat og jeg vil gøre ALT for at hjælpe dig med at nå stjernerne for det er jeg ikke i tvivl om du kan.

 

Jeg ser dig min skat for ALT hvad du er, og gud hvor er du dog helt fantastisk <3

 

Kærlig hilsen din mor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *