Sundt juleguf

Juletrøffel:

img_7558

Ingredienser:

75 g hasselnødder

80 g mørk chokolade (72%)

130 g dadler

1 1/2 dl vegansk madfløde (usødet) – alternativt kokosmælk

2 spsk kokosolie

1 dl pistaciekerner (hele)

1/2 dl hasselnødder (hele)

1 dl pecan, meget groft hakket.

Evt en lille håndfuld grofthakkede dadler eller rosiner

Overtræk:

100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

Rist hasselnødderne (de 75 g) i ovnen ved 200 grader i ca 15 minutter. Gnub det værste af skallen af og kom dem op i en blender sammen med dadler og fløde og blend. Smelt chokolade og kokosolie over vandbad og kom op til resten i blenderen. Blend til det er helt ensartet og glat. Kom det i en skål og bland nødderne i (og dadler/rosiner hvis du vil have dem i). Kom det i en firkantet beholder (eller flere afhængig af størrelsen) og huske at komme lidt film i bunden så du kan få det ud. Det skal være ca 1 cm i højden. Kom det i fryseren i 10 minutter mens du smelter chokoladen over et vandbad – tag det af inden det er helt smeltet, så det køler en smule og er lidt tykkere. Tag nougaten ud af fryseren og ud af beholderen. Læg den på en tallerken/spækbræt eller andet fladt underlag der kan komme i køleskabet. Kom det smeltede chokolade på og smør ud med en pensel/spatel/kniv – det vil størkne med det samme fordi nougaten er kold – hvis det ikke er helt stift, så smid det et par minutter i fryseren inden du vender det og kommer chokolade på den anden side. Lad det køle helt inden du skærer det i rustikke stykker.

Server og nyd 🙂

 

Nougat

img_7846

Ingredienser:
75 g ristede hasselnødder

80 g mørk chokolade (72%)

130 g dadler

1 dl soyafløde eller tyk kokosmælk

2 spsk kokosolie

Fremgangsmåde:

Kom Hasselnødderne op i en blender sammen med dadler og fløde og blend. Smelt chokolade og kokosolie over vandbad og kom op til resten i blenderen. Blend til det er helt ensartet og glat. Kom det i en beholder med film/vita wrap i bunden og op langs 2 af kanterne – så kan du lettere få det ud når det er fast. Sæt på køl i 1-2 timer. Brug det som almindelig nougat.

 

Marcipan RAW:

marcipan

Ingredienser:
500 g mandler (husk de skal ligge i blød natten over)

4-5 spsk agavesirup eller rå honning

1 spsk mandel/kokosolie

evt lidt vand

Fremgangsmåde:

Læg mandlerne i blød og sæt dem på køl til dagen efter. Så kan du fjerne skindet (hvis du ønsker en helt lys marcipan) og komme dem i en blender sammen med agave/honning og olie, og blende til en helt ensartet masse. Hvis det slet ikke vil køre rundt, kan du tilsætte en smule vand, men det er MEGET lidt af gangen vi snakker om! Den skal ikke være for tynd, men fast ligesom rigtig marcipan. kom den i en beholder eller en plastikpose og læg den på køl, så den kan sætte sig lidt og brug den, som du bruger almindelig marcipan.

 

Marcipan med dadler:

img_8354

200 g mandler

50 g dadler

2 spsk vand

Fremgangsmåde:

Hæld kogende vand over mandlerne, vent til det er lunkent og smut dem. Kom dem i en blender sammen med dadlerne. Mængden af vand afhænder af dine dalder. Er de lækre bløde, skal du bruge knap så meget, er de meget tørre, skal du bruge lidt mere.

 

fordoejelsen