Om mig

Min historie og hvorfor jeg er her idag

img_7169

Jeg hedder Vicki og er 37 år. Jeg bor sammen med min kæreste og vores 3 drenge fra 2012, 2015 og 2018. Jeg er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet med børn siden jeg var 19 år gammel. Jeg har altid vidst at jeg ville hjælpe mennesker og jeg har forsøgt at implementere dette i alle mine jobs.

Da vores anden søn kom til verden kunne jeg godt se at logistikken omkring 2 fuldtidsjob med skæve arbejdstider og 2 små børn ikke harmonerede. Jeg havde et brændende ønske om mere frihed og til at kunne give vores børn nogle rolige morgener. Jeg tog springet som selvstændig da den mellemste var 10 mdr og startede i dagpleje, uden en plan, eller en egentlig idé om hvad jeg ville lave. Det var en lærerig rejse med rigtig meget frustration, trial and error og ikke mindst læring. Jeg tror aldrig jeg har følt mig så langt ude og sårbar som i de første 2 år, hvor jeg famlede i blinde.

Jeg blev gravid med vores tredje og da han kom til verden satte jeg det meste i bero. Jeg skulle lande. Finde mig selv. Både i rollen som mor til 3, men også i de nye rammer i vores liv. Vi havde enmlig besluttet at finde et sted sammen med min mor og hendes mand, som kunne danne rammerne om alle de drømme og ønsker vi havde. Og ejg ville passe den mindsre hjemme. Det havde jeg i virkeligheden også ønsket med de andre, men havde ikke set hvordan det var muligt. Den ældste skulle starte i skole og den mellemste begyndte i børnehave, men trivedes ikke og kom også hjem.

Så stod jeg der, med 2 børn hjemme, stort set ingen tid til at bygge noget op eller bruge på at komme igang med min virksomhed, og det jeg hvade lavet før, var ikke muligt nu, fordi ungerne hele tiden var der.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde og jeg måtter erkende, at det jeg havde lavet i min virksomhed før (alternativ behandling) ikke var det jeg brændte for. Jeg ønskede selvudviklingen. Jeg elskede at lytte til mennesker og vende deres verden på hovedet med et enkelt spørgsmål, eller hjælpe dem med at indse hvor de holdt dem selv tilbage. I virkeligheden havde jeg altid gjort det, men det var så naturligt for mig, at jeg ikke tænkte over det.

Men jeg kunne ikke løbe fra det længere. Det var det jeg ville. Skal man hjælpe andre med at udvikle sig, må man starte med sig selv. Så det gjorde jeg. Gik på opdagelse i de historier jeg fortalte mig selv og om mig selv, og de overbevisnger om verden der styrede mig. En coach var født og så gik det stærkt og idag er det det jeg hjælper andre (primært kvinder med). At finde ind til deres essens. At slippe det der holder dem nede. At reconnecte med deres sjæl og begynde at leve livet med den som vejviser. At hjælpe dem med at mærke drømmene og nå dem. Tage de skridt jeg har taget og stadig tager, men på deres måde, med en dyb forstpelse for hvem de er.

Det er en smuk rejse og jeg er beæret over at være med på den og se transformationen. Se når de tillader sig at stråle med deres helt unikke smukke lys.

Jeg gør det mens jeg lever livet og nyder den her storslået legeplads vi kalder jorden og manifesterer mit hjertets længsler én efter én.

Og jeg kan vise dig vejen til at gøre det samme.