Selvudviklings mentor

Hvad filan er en selvudviklings mentor sidder du måske og tænker, og det kan jeg godt forstå.

Jeg har længe rendt og tumlet med hvordan søren jeg skulle definere det jeg gjorde for andre. Når de stod et sted i livet hvor de følte sig “lost”. Hvis de stod overfor udfordringer, de ikke kunne se en løsning på, eller stod og skulle træffe store beslutninger, men var handlingslammede fordi de var bange for at træffe det forkerte valg.

For vi kender alle de situationer. Der hvor livet bare ikke er en dans på roser og hvor vi synes det hele er temmelig meget op ad bakke.

Jeg tror også langt de fleste på et tidspunkt er stoppet op og spekuleret på, om det mon var den rette vej de var gået, og om de virkelig ønskede det der lå længere fremme.

“For i en verden hvor alting går så hamrende hurtigt, og hvor alle har en mening om alt, kan man godt komme til at miste sig selv.”

Vi glemmer at lytte ind ad. Overtager andres meninger og holdninger, fordi de virker så overbevisende. Det er der hvor man kan mærke at noget ikke er som det bør være, men man ikke helt kan sætte ord på det.

Nogle gange kommer vi så langt væk fra os selv, at vi slet ikke ved hvem vi er, og så er det altså svært at finde den rette vej.

miste sig selv

Det er her hvor man kan have brug for at snakke med en, der kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, stille de rette spørgsmål og hjælpe en med at se det der ligger lige for, men som man slet ikke har kunne få øje på. Nogle gange kan denne nogen være en god veninde eller et familiemedlem – men andre gage er der brug for noget andet. Der er brug for en der ikke har sin egen subjektive mening og ikke er en del af ens liv og de beslutninger der skal træffes. Som kan se tingene fra et lidt højere og klarere perspektiv og hjælpe med at få styr på alle trådene, der lige nu bare er samlet i en gevaldig knude.

Det er det jeg gør, og det en selvudviklings mentor er for mig . En der lytter, VIRKELIG lytter og hjælper dig med at finde DIN vej. I bund og grund hjælper jeg dig med at komme i kontakt med dit hjerte – din evige vejviser her i livet, for rigtig mange har mistet forbindelsen hertil og lever så langt fra deres sandhed, at det gør dem syge og ulykkelige.

Så hvis du render og tumler med noget, føler du er faret vild, eller slet ikke ved hvad dit næste skridt bør være, så vil jeg gerne hjælpe dig.

Det kan både foregå face to face men du kan også blive hjemme i din hyggelige sofa, med en god kop the og så tager vi en snak på Skype.

hjertehealing

1 times samtale koster 499 kr.

Hvis det er noget du er nysgerrig på, så send mig en mail på kontakt@ vickigylling.dk