5. december

Dagens låge gemmer på en masse nyttig information om immunforsvaret, samt en video der viser, hvordan du ved hjælp af zoneterapi og akupressur, kan styrke dig immunforsvar. I den kolde tid vi gå i møde, er der AL MULIG grund til, at give sit immunforsvar en kærlig, hjælpende hånd, så man kan undgå at løbe ind i den ene forkølelse og omgang influenza efter den anden.

Lad mig starte med at sige, at der ikke er noget galt i at blive syg! Det er vigtigt at huske. Vores immunforsvar udvikles, når vi bliver syge, for så lærer det at genkende, nye bakterier eller vira og det bliver derigennem stærkere. MEN det er selvfølgelig ikke særlig fedt at gå fra den ene forkølelses til den anden, kun afbrudt af en omgang maveonde og en influenza 😉 Hvis det er det du oplever, kan du godt tage det som et vink med en vognstang om, at dit immunforsvar måske ikke er helt i top og godt kunne bruge din hjælp. Og der er heldigvis RIGTIG meget du kan gøre.

Det altoverskyggende og allermeste vigtige er KOSTEN! Du har sikkert hørt denne sætning før: ”Du er hvad du spiser” og du har sikkert også tænkt, ja ja det er meget fint og så ikke tænke mere over det. Men den er altså god nok. Om 7 år er samtlige celler i din krop blevet udskiftet, nogle udskiftes endda dagligt. Dvs at om 7 år har du en helt ny krop og ja du KAN faktisk godt ønske, hvilken krop det skal være.

  • SPIS MASSER AF FRUGT OG GRØNT– og især frisk frugt og grønt. Det er nemlig ikke alle vitaminer og mineraler der kan lide at blive kogt til ukendelighed. Eat the rainbow. Sørg for at vælge så mange farvestrålende frugter og grøntsager som muligt. Jo mere varieret og jo større udvalg, jo mere sikker er du på, at du får dækket dit vitamin og mineral behov. Korsblomstrede grøntsager som broccoli, blomkål, grønkål og meget mere, er spækket med fiber, antioxidanter og C vitamin og hvorfor er det så vigtigt? Det er det af den simple årsag, at antioxidanter er med til at slå frie radikaler ihjel, som ellers ville ødelægge cellerne. Fibre er nødvendige for, at udvikle de gode tarmbakterier, der hjælper vores immunforsvar og C vitamin er livsnødvendigt for kroppen. Men ting som ingefær, gurkemeje, persille, koriander, vilde blåbær, papaya, søde kartofler, bladselleri, hvidløg og bladgrønt er ikke alene super nærende for kroppen, men er også med til at rense ud i alle de giftstoffer vi er i kontakt med dagligt
  • SOV – Mangel på søvn, kan forringe immunforsvaret, så her har du en rigtig god undskyldning for at gå tidligt i seng. Der er lavet mange studier omkring søvn og flere tyder på, at hvis du skal have den optimale søvn og din krop skal have chance for at genoplade både fysisk og psykisk, så skal du gå i seng senest kl 22 og du skal minimum sove 7 timer (gerne mere).
  • DRIK VAND – Kroppe består af mellem 50 og 70 % vand alt efter hvor gammel man er og hvor meget fedt man har på kroppen (muskler indeholder mere vand end fedt). Drikker du for lidt vand, dehydrerer du og du kan måske tænke, at juice (de fleste, nogle hjemmelavede er en undtagelse), sodavand, kaffe og the da også må gælde for noget, men nej. Jeg er ked af at skuffe dig, men kroppen kan ikke optage det og bruge det på samme måde, så skip sodavanden og kom nogle bær, friske mynteblade eller andet lækkert i dit vand, hvis du synes det mangler lidt smag. Det bedste du kan gøre for din krop er at starte dagen på et glas vand, med lidt citron eller lime presset – et lille tip: Drik det med sugerør, for at passe på tænderne 😉
  • BEVÆG DIG – Kroppen er skabt til at blive brugt og det bliver den generelt ikke nok i dag. Alt gælder! En lille cykeltur på arbejde eller evt til stationen, at stå af et stop eller to før med bussen og gå det sidste stykke, gå en aftentur, tage trapperne i stedet for elevatoren og alt mulig andet. Når vi bevæger kroppen, øges vores puls, hjertet banker hurtigere og blodet flyttes rundt i kroppen og det bliver iltet. Vores lymfesystem kommer i arbejde og det er alt sammen noget der gavner kroppen og immunforsvaret.

Du kan se videoen med zoner og punkter lige her:  https://www.youtube.com/watch?v=4pdpXxjHOdE

Hav en rigtig dejlig dag

Mange hilsner fra Vicki