Er du stødt på det før?
Har du hørt Human Design nævnt eller måske endda haft én der energisk har fortalt dig hvor vildt det her er? For 2 år siden kendte meget få til det og man skulle være heldig, hvis en enkelt til et større selskab, havde hørt om det. Men pludselig dukker det op alle steder.
Måske du har undret dig over, hvad det går ud på og hvorfor nogle virker så begejstrede. Så lad mig introducere dig lidt dybere for det og se om jeg kan afmystificere det og give dig en forståelse for, hvad det er og hvad det kan.
Human Design 101:
Human Design er ikke et værktøj, men en menneskelig forståelse. DEN dybeste menneskelige forståelse, hvis du spørger mig (og andre Human Design nørder). Det giver os et indblik i vores unikhed, vores medfødte gaver, iboende potentiale og vores mest naturlige (og meget forskellige) måde at være i verden på. Men det giver os også en dyb forståelse for, hvorfor vi handler som vi gør, drages af det vi gør, har det perspektiv på verden vi har og hvordan vi kan påvirkes og influeres udefra, til at forlade os selv og vores sandhed.
Al informationen udledes fra ens BodyGraph (du kan få din egen her og se de mest basale ting om dig selv ud fra et Human Design perspektiv) og det er så her det kræver lidt insiderviden, for rent faktisk at forstå, hvad det du ser betyder på menneskesprog, eller bare dansk 😉
Men jeg vil ikke komme med en længere forklaring om alle elementerne her, for så ryger det simple og overskuelige og du sidder muligvis med en følelse af, at være blevet kørt over af en informations damptromle.
så…
Hvad er Human Design egentlig og hvem har “opfundet” det?
Human Design blev “opfundet” eller snarere kanaliseret af en Canadier ved navn Ra Uru Hu eller Robert Allen Krakower som var hans fødselsnavn i 1987 og delt med verden fra 1992 og frem til hans død i 2011. Han fortæller selv at han på en strand på Ibiza hørte en stemme, der delte alt, der senere blev til denne måde at trække et hav af informationer ud fra vores fødselstidspunkt.
En sammensmeltning af nye og gamle tanker
Det kan alt sammen lyde rimelig woo woo, men Human Design er faktisk en sammensmeltning af ældgamle systemer og moderne videnskab.
Det er en kombination af Astrologi, I’ching, Kabbalah, Chakra systemet, genetik, biokemi og kvantemekanik, der alle bidrager til en kompleks forståelse af det enkelte menneske. Hvis vi sammenlignende os med en computer (hvilket jeg meget nødigt vil) så ville det være både forståelsen for hvordan selve computeren var bygget, men især også softwaren. Det der får den til at fungere på den måde den gør og det der får den til at fungere anderledes end andre computere.
Hvis du er nysgerrig på at høre Ra Uru Hu selv fortælle om det, kan du se denne video.
Men måske du stadig ikke helt er med på, hvad alt det her er og hvad en blanding af alle de ting kan.
Så lad mig vise dig det på en Bodygraph.
Det her er min BodyGraph. Så hvis du kender til Human Design og ved hvad de forskellige ting betyder, vil du have en ret god fornemmelse for hvem jeg er.
Kender du ikke en fløjtende fis til det, er du sikkert lige så clueless som jeg var første gang, jeg skyndte mig ind og indtaste min fødselsdato og ventede på en kæmpe åbenbaring om hvem jeg var.
Men som du kan se i toppen er der noget, der minder om almindelige ord ;). Dog på engelsk, for der findes endnu ikke en chart eller BodyGraph udregner på dansk. Jeg vil lige fremhæve et par af de lidt mere simple ting.
Din type
Din Type giver dig en grundlæggende forståelse for bl.a. dit energibrug og hvad du overordnet er her for. Jeg plejer at sammenligne det med biler (don’t ask me why, jeg ved INTET om biler). Der er forskel på om vi har med en sportsvogn, en 4-hjuls trukken jeep, en hybrid, eller en go pålidelig Ford familiebil at gøre. Det er alle biler, men der er nogle forhold den ene vil fungere bedre under end den anden og det samme gælder for os mennesker. Det er bl.a. noget af det, vores Human Design type viser. Læs mere om Human Design Typerne. Følger du linket går jeg meget mere i dybden med dem , men læs lige færdig her på siden først 😉
Profil
Din Profil viser noget om din naturlige måde at være i verden og i forhold til andre mennesker på. Jeg ser det som den måde og den “særegenhed” du tilfører den rolle du spiller. Der er stor forskel på om du elsker dit eget selskab, kan fordybe dig i et emne i et årti, brager ind i livet eller elsker at have et kæmpe netværk og socialisere. Det her er meget forenklet, men jeg kommer til at uddybe enkeltelementerne mere dybdegående i andre indlæg.
Inner authority
Inner authority viser den del af dig, der altid er i stand til at træffe de rette valg – hint, det kan ALDRIG være dit hoved 😉 Lærer du at følge den, ledes du hele tiden på vej, mod det allerhøjeste for dig i dette liv og til de muligheder, du skal bruge nu og her.
Hvis du så kigger længere nede og ser en masse tegn, der måske ikke betyder noget for dig (det er de planeter, der har afgørende betydning for, hvordan du blev dig, med alt hvad du er indeni) og hvad der måske mest af alt ligner kabler der løber inde i en overkrop og forbinder nogle former med en masse tal. Så kan det måske være du tænker, det ikke rigtig giver mening.
Men det gør det. SÅ meget mere mening end du kan forestille dig.
Det er her vi kan se potentialer, gaver, egenskaber, det mest naturlige udtryk og der hvor hele din helt unikke indre verden og sandhed formes. Alt det der i sandhed gør dig til dig.
Ud fra det lille billede, er der ikke meget jeg ikke kan fortælle dig om dig. Jeg har ofte fået af vide, at det var som havde jeg læst hver side i personens dagbog, eller været en flue på væggen hele livet, når jeg har delt de indsigter Human Design kan give.
Hvad kan man bruge Human Design til?
Eller snarere hvad kan man bruge den viden Human Design giver én til?
Alt eller intet 🙂 Det er op til dig.
Jeg har personligt brugt det til at føle mig rigtig (hvilket er ret stort, når jeg brugte de første 30 år af mit liv, på at føle mig forkert). Jeg har fået en forståelse for mig selv, intet andet har givet mig. Jeg har opdaget hvor meget jeg forsøgte at gemme de allermest naturlige dele af mig og hvor jeg prøvede at være noget jeg slet ikke var.
Indblik i mig selv
Jeg har fået en helt fantastisk indblik i, hvad jeg i sandhed er her for og er i stand til, når jeg lever som mig fuldt ud. Jeg har opnået en selvaccept og selvkærlighed større end jeg nogensinde havde turdet forestille mig. Jeg har fået mulighed for, at vide hvornår jeg er på afveje og hvordan jeg kommer tilbage på sporet igen.
Men det mest fantastiske er næsten, at jeg virkelig har forstået HVOR forskellige vi er og i sandhed har fået øjnene op for gaverne i vores unikhed og individualitet. Samt set hvor fantastisk vi er skabt til at spille sammen.
Hvad er Human Design for mig?
Så Human Design er for mig den største kærlighedserklæring til os mennesker. Det “giver os lov” til at være præcis den vi er, en forståelse for hvorfor det er en kæmpe gave og hvordan vi kan udfolde os mest autentisk og aligned med det vi er kommet her for. Det er virkelig et kæmpe OK stempel af dig, for blot at være dig og det syntes jeg et eller andet sted er vanvittigt smukt. Især i en verden, hvor der er idealer og forventninger at leve op til, narrativer at købe ind i, der begrænser og forsøger at ensliggøre os og hvor man hurtigt kan føle sig forkert og skal gøre alt for at passe ind.
Bliv certificeret Human Design Reader
Hvis du er blevet vanvittig nysgerrig, har jeg lavet en mailserie, hvor jeg uddyber de vigtigste elementer endnu mere og hover det op i en større kontekst af, hvordan man kan bruge den viden i sit liv.
Har du lyst til at få fingrene i den viden er det ganske gratis og du signer blot up her til min mailingliste.
Har du virkelig fået blot på tanden, så har jeg lavet den fedeste uddannelse omkring Human Design, hvor du bliver certificeret reader og kan hjælpe med at udbrede denne fantastiske viden. Den kan du læse mere om og den hedder “Bliv certificeret Human Design Reader” . Du kan læse mere om min uddannelse i linket og holde øje med nye hold som jeg starter op.