Vi har lige været 10 dage på Gran Canaria – standart hotel, med standart senge… vi samsover herhjemme, også selvom vores ældste søn bliver 5 år til november og den mindste er 2 år. Det er der flere årsager til. Da vores ældste søn kom til verden forsøgte vi med en vugge – det resulterede i ca 10 opvågninger pr nat og et akut hold i ryggen hos mig, pga den dumme løftestilling op og ned i vuggen. Da han var 6 mdr forsøgte vi med eget værelse – resultatet var nogenlunde det samme. Utallige opvågninger og en virkelig dårlig siddestilling, alle de gange vi måtte ind og hjælpe det lille menneske. Det blev der ikke meget kvalitetssøvn af, hverken for ham eller for os. Da vi ENDELIG lyttede til vores mavefornemmelse og tog ham med ind og ligge i sengen hos os, skete der det mirakuløse, at han sov næsten hele natten. De få gange han vågnede, skulle vi blot give ham end hånd han kunne holde i, og så sov han videre. Det var fantastisk! Vi fik alle sovet, langt om længe. Nogle børn har bare brug for ekstra tryghed, og jo mere vi lytter til dem og opfylder deres behov, jo lettere vil det være. Vi kan gøre os en masse forestillinger om, hvordan det vil blive, når vi bliver forældre, hvordan vi vil agere, hvordan og hvor vores små pus skal sove, men i virkeligheden kan vi ikke brugde det til ret meget, når vi står med en baby i armene, der overhovedet ikke opfører sig som vi havde regnet med, og hvor intet af det vi havde tænkt os at gøre virker.
Vi har flere gange senere forsøgt os med, at han kom ind og sove på sit eget værelse, og hver gang har det været med samme resultat. Utallige opvågninger, og meget lidt søvn til os alle. Så hvad er pointen i at holde på, at sådan skal det være? Og er det i virkeligheden så unaturligt, at vores børn gerne vil være tæt på os, når de skal sove?
Hvordan gør man det i praksis?
Så tilbage til hotellet og ferien. Hvordan fikser man lige samsovningen med to børn, når man står og kigger på en standart hotel seng, som består af 2 enkeltsenge, der er sat sammen? Well, vi hentede den ene enkeltseng ind fra det andet værelse, satte den på langs nede i fodenden, med puder i spænd mellem den og væggen (der var ikke plads til den ve siden af pga de fastmonterede sengeborde) og så brugte vi babysengen vi havde bestilt, velvidende, at den mindste ikke kom til at sove i den, til at sætte på den ene side af dobbeltsengen, som afskærmning, så ingen faldt ud og sengene ikke gled fra hinanden. Det fungerede super, og vi havde to drenge, der kunne vende sig i løbet af natten og putte sig ind til en varm tryg krop og sove videre 🙂
Nogle børn har ikke brug for det, vores har haft det, og ærlig talt, forstår jeg ikke hvorfor man skal forsvare sig selv, hvis man ikke partout sender det lille menneske ind på sit eget værelse når det runder de 6 måneder. Forstyrrer man hinanden når man sover, og sove den lille fis som en drøm på sit eget værelse, så er det jo fantastisk, og det rette for en. Men for dem der føler, at det absolut er sådan det skal være, og som får af vide, at de forkæler deres børn, at de giver dem dårlige vaner, at det kun er forældrenes eget behov osv osv, der er det bare ikke en fed løsning – slet ikke når det resulterer i virkelig dårlig søvn både til små og store. Mit råd er altid og vil altid være: “Gør det der virker for JER!” men det er ikke kun de voksne det skal virke for, det er også de små. Nogle gange kræve det virkelig at man sadler om og tænker anderledes end det man havde forestillet sig, men sådan er det med børn. Man kan ikke planlægge sig ud af alt, og man kan ikke forudsige ting på forhånd.
Hvilke fordele er der ved samsovning?
Rent videnskabeligt, er der masser af studier der viser, hvilke fordele der er ved samsovning. Babyer der samsover med deres forældre regulerer bedre deres krops temperatur – ammer du er det LANGT lettere at ligge ned og amme og alle kan sove videre end at skulle op og sidde, eller ind i et andet værelse. Langt de fleste babyer sover længere stræk og sover roligere, når de sover med deres forældre. Flere studier har også tydet på, at de styrker babys immunforsvar, og gavner deres helbred på sigt. Men igen, om det virker for jer, er kun noget I kan svare på. Jeg ved blot at det virker for os, og jeg elsker at komme ind til mine små mini-mennesker, høre deres rolige åndedræt, små søde lyde eller når de griner i søvne. Har de mareridt, behøver de ikke ligge og klynke længe, før jeg hører det og lægger en beroligende hånd på maven af dem, så de trygt kan sove videre. For mig (og for min kæreste) er det at sove sammen med vores børn noget af det mest naturlige i verden og det hører bestemt med til det at blive forældre – for os. SÅ hvis du har lysten, hvis din baby eller dit barn virker som om, det har brug for ekstra tryghed, for at sove godt, så er der intet i vejen for at sove sammen med dem – så længe det gøres sikkert og forsvarligt.
Hvad med sexlivet?
Den hører jeg ofte, men ærlig talt, så er det da noget fantasiløst at tro, at ens sexliv kun bør være begrænset til soveværelset og dobbeltsengen. Der er heldigvis mange andre steder det kan foregå, og det er da i hvert fald lykkes os at lave (snart) 2 børn efter vi begyndte at samsove med den første. Så lad være med at lade det stoppe dig, for det er der ingen grund til.
Hvis du er mere nysgerrig på babyer, børn og søvn, hvad det kræver for dem at overgive sig til søvnen osv, kan du downloade min e bog: ” Vejen til bedre søvn – og lettere putning” lige her:
http://vickigylling.easyme.dk/?id=12
Hvis du er mere nysgerrig på det med samsovning, har jeg linket til flere artikler herunder og du kan også søge på “i favn” som er en måde at være forældre på, der imødekommer børns behov for nærhed, tryghed og omsorg mest muligt.
Mange hilsner fra
http://livsstil.tv2.dk/sexogsamliv/2013-09-24-derfor-kravler-dine-b%C3%B8rn-ind-til-dig-om-natten
https://www.askdrsears.com/topics/health-concerns/sleep-problems/scientific-benefits-co-sleeping